Ventilation

Det sikrer et godt indeklima i boligen

– til gavn ikke bare for børn og voksne, men også for bygninger og konstruktioner.

• at mennesket livet igennem opholder sig indendørs i mere end 90% af tiden og hver dag indtager mere luft end mad og vand
• at der er aircondition i bilen og ventilation på arbejdspladsen, men ”tung” luft og kondensvand på vinduet i soveværelset om morgenen
• at en høj luftfugtighed og kondensdannelse i bygningens konstruktioner giver skader i form af råd og svamp at en fugtskadet bolig kan gøre folk syge
• Mange mennesker – både børn og voksne – lider af astma og allergi overfor husstøvmider
• at luften indendørs kan indeholde mange partikler fra tobaksrøg og lugte fra møbler, tæpper og byggematerialer

Stil krav til kvaliteten af indeklimaet i hjemmet

I den private bolig er det typisk en høj luftfugtighed, som et resultat af tætte bygninger og manglende udluftning og ventilation, der er den store synder i forbindelse med indeklimaet.

For en bolig med 4 personer kan man regne med, at der i løbet af et døgn afgives 12-15 kg vanddamp i forbindelse med madlavning, tøjvask og badning. Denne fugt og vanddamp skal ventileres væk!

Med de nye energikrav til byggeriet, hvor der nu er kommet helt eksakte krav til tætheden af klimaskærmen, bliver det fremover endnu vigtigere at sikre, at huset via en effektiv ventilation kan ”ånde”.

En høj luftfugtighed og kondensdannelse i bygningens konstruktioner danner grobund for råd- og svampeangreb. Længere tids ophold i omgivelser, der er angrebet af skimmelsvamp kan give astmasymptomer og udgør derved en egentlig sundhedsrisiko. Dertil kommer, at husstøv­mider, som mange mennesker er allergiske overfor, lever i bedste velgående i boliger med en høj luftfugtighed.

Et sundt og behageligt indeklima sikres med et energirigtigt ventilationsanlæg med effektiv varmegenvinding og lavt elforbrug. Her er både indblæsning og udsugning styret mekanisk, og energien i den varme udsugede luft overføres til den friske udeluft, før den indblæses i boligen.

Med en sådan konstant ventilation 24 timer i døgnet fastholdes et behageligt indeklima året rundt, og det sikres, at der ikke opstår fugtskader i bygningens konstruktioner. I vintermånederne, hvor luften er kold og tør, er det muligt at sænke luftfugtigheden i boligen til under 45% i så lang tid, at husstøvmiderne udtørrer og forsvinder til glæde for de mange mennesker, der lider af allergi og astma.

Samtidig forsvinder trækgenerne, som kan opstå omkring udeluftventiler i væggene, når man anvender naturlig ventilation, og man får endvidere mulighed for at ”frikøle” om sommeren, hvor den kølige natteluft, der indblæses i løbet af natten, kan være med til at nedkøle boligen i en varm sommerperiode.

Lider man af pollenallergi, kan der monteres et filter med en høj udskilningsgrad på indblæsningskanalen, så pollenpartiklerne ikke kommer ind i boligen i de perioder af året, hvor pollen i luften udgør et problem.

De skærpede energikrav til boligen opfyldes

Energikravene til byggeri er blevet skærpet. Med virkning fra d. 1. april 2006 blev bygningsreglementet udvidet med en række krav til bygningers energiforbrug. Det forventes, at der igen i 2010 og 2015vil komme yderligere skærpel­ser til energiforbruget, så bygningerne bliver endnu mere energieffektive.

De vigtigste energikrav er:

• at der nu stilles krav til klimaskærmens lufttæthed
• at bygningens samlede energiforbrug til opvarmning, varmt brugsvand, køling og ventilation (naturlig eller mekanisk ventilation) skal overholde en energiramme
• at bygningen skal energimærkes

Kravene til indeklimaet i form af luftskifter og luftmængder skal altid overholdes!

Det er stadig muligt at anvende naturlig ventilation med udeluftventiler i vægge og klapventiler i loftet evt. kombine­ret med mekanisk udsugning i vådrummene, men den kolde udeluft, som ledes ind i boligen, kan give trækgener og skal opvarmes fra udetemperatur til en rumtemperatur på 20-22°C – det koster energi og kan ses på varmeregnin­gen og energirammen.

Derfor er et ventilationsanlæg med effektiv varmegenvinding og lavt elforbrug fremtiden.

Aggregatet ophænges på væg i bryggers eller placeres på vibrationsfrit underlag i tagrum

Underlaget kan opbygges som følger:

• krydsfinerplade fastgjort til spærfod
• 50 mm trykfast isolering
• betonfliser

På alle 4 afgangsstudse ved hovedkanaler monteres fleksible forbindelser, som sikrer en vibrationsfri overgang fra aggregat til kanalsystem.

For at undgå et utilsigtet tryktab ved selve aggregatet (hovedkanalerne), tilrådes det, at der monteres et stykke lige rør/kanal (kan evt. være en lyddæmper) før den første 90°-bøjning, t-rør osv.

Kondensafløb føres med et fald på mindst 2 mm pr. meter til afløb. Der skal monteres en vandlås (er integreret i enkelte anlæg). Kondensafløbet skal frostsikres med isolering eller varmekabel.

Af hensyn til ventilator-/motorstøj skal der monteres lyddæmpere på hovedkanaler for indblæsning og udsug­ning samt evt. indtag og afkast, hvis der ikke er valgt løsninger med lyddæmpede taggennemføringer. Endvidere bør der placeres mindre lyddæmpere rundt i kanalsystemet for at hindre talestøj i at brede sig fra rum til rum.

Disse lyddæmpere placeres typisk ved værelser, hvor der soves samt badeværelser og toiletrum. Samlinger checkes for utætheder ved opstart af anlæg – før isolering.

Kanaler i kolde tagrum isoleres med lamelmåtter. Der kan anvendes almindelige lamelmåtter eller lamelmåtte af­sluttet med alufolie. Indblæsnings- og udsugningskanaler i kolde tagrum isoleres med mindst 50 mm – og ger­ne 100 mm – varmeisolering af hensyn til varmetab.

Afkastet isoleres med 20 mm af hensyn til indvendig kondens­dannelse om vinteren, og indtaget kondensisoleres med 20 mm af hensyn til udvendig kondensdannelse om sommeren. Isolering af kanalsystemet er vigtigt og bør evt. udføres af en professionel isolatør.

Indtag og afkast kan foregå igennem riste eller taghætter. Nogle taghætter leveres inkl. isoleret taggennemføring og inddækning til forskellige tagmaterialer. Alternativt leveres taghætten alene, og man skal så montere hætten di­rekte på ventilationskanalen og afslutte mod taget ved hjælp af en taginddækning. I dette tilfælde er det vigtigt, at kondensisolere indtags- og afkastkanalerne helt op mod tagfladen.

Ved anvendelse af murriste til indtag og afkast kan det anbefales at anvende en størrelse, som er én dimension større end kanaldimensionen af hensyn til tryktabet over risten.

Indtag placeres bedst mod nord og øst. Hvis der vælges en hætte, bør den placeres et stykke over tagfladen af hensyn til temperaturen på udeluften en varm sommerdag. Desuden bør indtaget ikke placeres i den fremhersken­de vindretning i forhold til afkastet. Hvis luftindtaget foregår vandret og luftafkastet lodret gennem taghætter, kan taghætterne placeres ved siden af hinanden.

Hovedluftmængden skal som minimum indreguleres, så der sikres balanceret ventilation i boligen totalt. Hoved­luftmængden kan reguleres direkte på aggregatet/ventilatorerne via automatikken. Endvidere kan der placeres indreguleringsspjæld i kanalsystemet.

For aflevering af et fuldt færdigt anlæg bør luftmængderne over de forskellige kontrolventiler kontrolleres.